Videncenter for Ordblindhed

 

 

 

ORDBLINDHED

 

Der er tre former for ordblindhed. Der er (1) Fysiologisk ordblindhed som gør det umuligt at læse og også umuligt at få gavn af læseundervisning. (2) Manglende evne til at høreopfatte og at skrive endelser. Endelig er der (3) Neurologisk ordblindhed som består i at vi har så svært ved at kende højre fra venstre, at vi bytter om på fx b og d, og at vi ofte skriver og læser ord - og somme tider mindre sætninger - baglæns. Men den neurologiske ordblindhed alene forhindrer os sjældent i at læse eller at skrive.

Der findes ikke andre former for ordblindhed end disse tre. Det er almindeligt at en ordblind har dem allesammen på en gang. Men hvis man vil have overblik over hvad ordblindhed er, er det bedst at kunne skelne mellem de tre former.

 

1): Fysiologisk Ordblindhed

- er defineret ved at synet ikke kan opfatte skrift. Tilstanden er præcis hvad ordet Ordblindhed siger. Det er ord-blind-hed. Lægerne kalder den for Visuel Agnosi. Den består i at synet ser noget som det udmærket kender, men som det alligevel ikke kan synsopfatte. Denne form for ordblindhed gør øjnene ude af stand til at læse. Ulykkeligvis gav lægerne den visuelle agnosi videre til lærere, psykologer, psykiatere og humanistiske videnskabsmænd, som ikke har faglige forudsætninger for at have med den at gøre. Noget som ordblinde skolebørn betaler en høj pris for.

Fysiologisk ordblindhed kan testes på et øjeblik med Lilian Dahlkild og Birgit Kraghs test for automatisk synsmotorik.

 

2): Manglende evne til at skrive endelser

- er en form for ordblindhed der er så vidt udbredt, at den nærmest ikke længere bliver lagt mærke til. Den der fx åbner en avis, kan dårligt undgå at støde på manglende evne til at gengive endelser. Den manglende evne følger et indre øre som er så udmattet, at alt hvad der ligger ud over én eller to stavelser i et ord, går tabt. Man siger om dem, at de har "Mangelfuld Sproglydopfattelse". I virkeligheden er hele deres høreopfattelse mangelfuld. Uanset hvor meget mennesker med denne form for ordblindhed bliver herset med - eller herser med sig selv - og uanset hvor godt de lærer sig grammatik, bliver endelser alligevel baseret på gæt. Endelser følger ganske vist regler, som kan læres. Men reglerne er oftest til samme nytte for den der skriver, som en doktorafhandling i ballistik vil være for en fodboldspiller i marken. Det vil sige stort set ingen.

Manglende evne til at høreopfatte og gengive endelser synes at blive stadig mere udbredt i befolkningen. Og mellem både dansklærere og sprogvidenskabsmænd. Belæring eller pædagogik er til ingen nytte over for denne særlige egenskab ved høreopfattelsen. Det svarer til at behandle fx lungebetændelse ved at lære patienten at lade være med at hoste.

 

3): Neurologisk ordblindhed

- er meget godt udforsket. Neurologisk ordblinde har sjældent større problemer med at læse, men vi har svært ved at finde ud af hvad der er højre og hvad der er venstre. Neurologisk ordblinde er Retningsforstyrrede. Helt korrekt udtrykt har vi svært ved at orientere vores sanseindtryk i funktioner af tid, rum og retning.

Neurologisk ordblinde der ikke har andre former for ordblindhed, klarer sig som regel godt i skolen. Vi der har denne form for ordblindhed, siger tit med al mulig ret: "Jeg er ikke ordblind". Det vi mener, er at vi ikke er fysiologisk ordblinde. At vi bytter om på rækkefølgen af bogstaver og ord, har ikke med egentlige læse- eller skrivefejl at gøre. Det er derimod Ordblindeforvekslinger. Ingen læseundervisning i verden og ingen irettesættelser kan lære os at lade være med at lave ordblindeforvekslinger.

Denne svigtende evne til at kende højre og venstre er en naturlig og urokkelig menneskelig variation. Vanskelighederne har muligvis med hjernens funktioner at gøre. Vi ved det ikke.

 

Du kan stoppe her

Dette er hvad det er vigtigt at vide om ordblindhed. Hvadenten du er ordblind, forælder til en ordblind, lærer, psykolog, sprogvidenskabsmand, psykiater eller politiker, er dette de sikre holdepunkter.

Fordi jeg (Kaare p Johannesen) har forsket i ordblindhed i snart 45 år vil jeg tilføje, at læseundervisming af fysiologisk ordblinde er børnemishandling. Det tjener intet andet formål end at pine sagesløse skoleelever. At belære mennesker der ikke kan synsopfatte skreven tekst om bogstaver og bogstavfølger er rent ud sadistisk. At belære mennesker der ikke kan høreopfatte endelser, om grammatik og om hvad der er korrekt sprog, er i de fleste tilfælde spildt ulejlighed. At herse fx b og d med os, der er retningsforstyrrede, er en bedrevidenhed som er ilde anbragt.

Fordi jeg har forsket i ordblindhed i snart 45 år, vil jeg gå ind på hvordan ordblindhed opstår og hvad der kan gøres ved det. Men det behøver du ikke at læse.

 

Hvordan ordblindhed opstår og hvad der kan gøres ved det

 

Den fysiologiske Ordblindhed

- opstår når ligevægtsorganet i Det indre Øre mangler kræfter til at styre øjnenes syn og automatiske synsbevægelser. Det er det, der fører til mangelfuld eller manglende evne til at synsopfatte skrift. Fysiologisk ordblindhed har med samspillet mellem kroppen på den ene side og ligevægtsorganet i Det indre Øre på den anden side at gøre. Ikke med hjernen. Denne form for ordblindhed er let at erkende, men den er videnskabeligt u-udforsket. Det regnes for at være kontroversielt at ordblinde ikke kan synsopfatte skrift. Derfor holder forskerne fingrene væk. De forsker i bogstaver og bogstavlyde og i lydfølger. Men ordblindhed forsker de ikke i. Fordi den fysiologiske ordblindhed er visuel agnosi, har læseundervisning af ordblinde aldrig kunnet vise positive resultater. Men læseundervisning af ordblinde er en stabil indtægtskilde for lærere og psykologer.

En bivirkning af en bivirkning af en bivirkning af en egenskab ved kroppens bindevæv

Fysiologisk ordblindhed er en almindelig bivirkning af føle- eller smerteoverfølsom høreopfattelse. En tilstand som kaldes Hyperacusi eller Generende Hyperacusi. Ca. en femtedel af den samlede befolkning ser ud til at være ramt. Der findes et Videncenter for Hyperacusi hvor tilstanden er beskrevet mere indgående. Se www.hyperacusi.dk

Både hyperacusi og generende hyperacusi opstår når skelettet er så fastlåst eller så overbevægeligt i sine led, at ligevægtsorganet i det indre øre får svært ved at opretholde en rimelig kropsbalance og derfor tømmer det indre øre i sin helhed for energi. Også høreorganet.

Generende hyperacusi ligger ikke alene til grund for ordblindhed, men for alle de tilstande som under ét kaldes Særlige Behov: ADHD, HSP, ukoncentrerethed, autisme osv. Fælles for en femtedel af alle skoleelever er at de har generende hyperacusi. Det gør at de meget dårligt tåler at være inden døre i fx en skoleklasse. Og at den mangelfulde høreopfattelse som hyperacusi fører til, tit afskærer dem fra at forstå hvad der bliver sagt, og hvad fx en skoletime handler om. Det er den mangelfulde høreopfattelse der mere eller mindre afskærer dem fra at få gavn af skoleundervisning.

På grund af ukendskab til tilstanden er det svært for skolerne at skabe et miljø hvor elever og lærere, der er ramt af generende hyperacusi, både kan opleve gode skoledage og få en god samlet tilværelse i skolen.

Ordblindhed er kun én af de mange bivirkninger, som generende hyperacusi kan få. Men det er antagelig den almindeligste af dem.

Ustabile skeletfunktioner der fører til generende hyperacusi og til dens mange bivirkninger - ikke mindst fysiologisk ordblindhed - opstår i reglen i forbindelse med bestemte, arvelige bindevævstyper hvor der er forholdsvis få faste fibre i forhold til de løse.

Det vil sige at fysiologisk ordblindhed er en bivirkning af generende hyperacusi, som igen er en bivirkning af at det indre øre mangler energi til at modtage og videresende sansesignaler. Energimanglen er en følgevirkning af ustabile skeletfunktioner som kan følge med bestemte arvede bindevævstyper. Oftest den, der fremkalder den tilstand, vi kalder Hypermobilitet.  Fysiologisk ordblindhed er altså en bivirkning af en bivirkning af en bivirkning af en bestemt egenskab ved kroppens fysiologi.

Hypermobilitet er ikke Hyperacusi. Men hypermobilitet fører ofte til hyperacusi. Generende hyperacusi er antagelig lige så almindelig udbredt i befolkningen som overfølsomhed og allergi. Den kan ikke alene føre til fysiologisk ordblindhed, men også til de tilstande som vi kalder fx ADHD, tinnitus, hovedpine, depression, autisme, søvnforstyrrelser, angst, ufrivillig vandladning, ukoncentrerethed og tvangstanker, som alle er bivirkninger af hyperacusi.

Hvis en bivirkning skal bedres eller kureres, fører det ikke til noget at herse med bivirkningen selv. Her er grunden til at læsetræning med ordblinde aldrig har vist positive resultater, som har kunnet dokumenteres. Prøv i stedet at rette op på de grundlæggende årsager.

Erfaringer

Ordblinde kommer i skole hvor de lærer at de ikke kan læse. Forældrene får så besked på at læsetræne med deres barn hjemme. De kan dårligt gøre noget værre. Hvad faglærte skolelærere ikke kan udrette, kan ordblindes forældre endnu mindre. Det der kommer ud af læsetræning hjemme er, at de ordblinde lærer, at de heller ikke kan læse derhjemme.

Læsetræning hjemme går ud over fritiden og skader både forholdet mellem forældre og barn og det ordblinde barns selvrespekt. Der har aldrig kunnet vises nogen positiv virkning af at læsetræne hjemme. Tværtimod holder det barnet fast i sin ordblindhed.

Et forældrepar kom til Klinik for Hyperacusis med en 13-årig dreng som læste glimrende, når sommerferien havde varet et par uger. Men når ferien sluttede og han kom i skole igen, blev han læseblokeret. Vi sagde til dem, at de allerede havde opskriften på hvad de skulle gøre ved det. Det var ikke noget, vi behøvede at blande os i. Det var skolens læsetræning, der ødelagde hans læsefærdigheder.

De fleste ordblinde har dage hvor de oplever at have læsefærdighed. Det er også almindeligt at de kan læse en halv side eller i det mindste nogle linjer, før øjnene ikke vil mere. I begge tilfælde vil læseundervisning terpe noget som barnet allerede kan; nemlig læse. Synet kan bare ikke blive ved med at gøre det. I begge tilfælde vil læsetræning gøre mere skade end gavn.

Lad den ordblinde læse så meget, som hans eller hendes øjne selv vil: Vejskilte og butiksreklamer der kommer af sig selv. Tekster til computerspil, undertekster på tv. Tegneserier og bøger for den sags skyld. Men sørg for at den ordblinde ikke øver sig i at læse for at blive bedre til det. Læsetræning har præcis den modsatte virkning. Læsetræning lærer den ordblinde at læse med forstanden. Forstanden har mange udmærkede egenskaber, men læse kan den ikke. Det eneste sted der kan hentes læsefærdighed, er i øjnene, og de skal gøre det af sig selv.

Så snart et ordblindt barn ser på en fjernsynsudsendelse med undertekster, vil barnets øjne prøve på at følge med i dem. Fjernsynsudsendelser med undertekster er noget af den bedste og mindst skadelige læseundervisning der findes. Grunden er at det ikke har karakter af at være læseundervisning. Virkningen kan endda tænkes at være gavnlig.

Klinik for Hyperacusi behandlede en 12-årig dreng der ikke kunne læse dansk. Men han læste glimrende og ugeneret engelsk. Et sprog som han havde lært sig selv ved at se fjernsyn. I skolen havde de lært ham at han ikke kunne læse dansk, men ingen havde endnu overbevist ham om, at han ikke kunne læse engelsk.

Den ordblindes eget reelle problem er sjældent den manglende læsefærdighed. Selv om han eller hun får tudet ørerne fulde om hvor forfærdeligt det er at være ude af stand til at læse. Ordblindheden er skolens problem. Den ordblindes eget største problem er først og fremmest de alt for sensitive trommehinder

En tredje form

De i alt tre former for ordblindhed kan udmærket optræde sammen, og gør det tit.

De blander sig

Ordblinde har tit alle tre former for ordblindhed samtidig. De har både den fysiologiske ordblindhed, der forhindrer deres øjne i at synsopfatte skrift, og den neurologiske ordblindhed der kunne have gjort dem til særligt gode læsere, hvis deres fysiologiske ordblindhed ikke havde stillet sig i vejen. De fleste af de fysiologisk ordblinde kæmper også med den manglende evne til at gengive endelser, som kaldes mangelfuld Sproglydopfattelse. Og som skyldes et udmattet indre øre og dermed et udmattet høreorgan.

Velbegavede

Flertallet af ordblinde er velbegavede. Det gælder alle former for ordblindhed. Ordblinde har bogligt talent. Men hvis de er fysiologisk ordblinde og derfor ikke kan udvikle synsopfattelse af skrift, kan deres boglige talenter dårligt komme til udtryk. Selv om det sker. Der findes en del fremragende skribenter som har fysiologisk ordblindhed. Navnlig mellem kunstnere og naturvidenskabsmænd.

Ordblindhed er en almindelig og helt normal tilstand som ikke bør bekæmpes. Den der bekæmper normale tilstande, bekæmper mennesker.

Stor forstand

Hver af de tre former for ordblindhed vil i reglen hænge sammen med at man i det hele taget har besvær med at udvikle automatiske færdigheder. Hvad det er for automatiske færdigheder, den ordblinde ikke kan udvikle, er meget forskelligt fra den ene ordblinde til den anden. Men besværet fører som regel til at den ordblinde udvikler en forstand der kan blive meget stor, fordi den skal træde i stedet for alt det, som den ordblinde ikke kan få til at fungere automatisk. Fx er det normalt at fysiologisk ordblindhed følges med gode matematiske evner og færdigheder. Grunden er at regning og matematik kræver forstand og analyse. Læsning derimod kræver at forstanden bliver koblet fra, så øjnene kan få fred til at synsopfatteautomatisk. Læsning består i at øjnene synsopfatter skrift. At bruge forstanden til at læse med, vil forhindre øjnene i at gøre det.

Lad synet få fred

Skoleelever der er fysiologisk ordblinde, har næsten altid været udsat for undervisningsterror i det håb, at undervisningsterror kan bekæmpe deres ordblindhed. I stedet har terroren bekæmpet de ordblinde. Det har ført til at de lærer at skjule deres ordblindhed og at lade som om de i virkeligheden kan læse. Men ingen læseundervisning i verden kan få det indre øres balanceorgan til at fungere så godt, at det kan få øjnene til at udvikle læsefærdighed. Tværtimod vil læseundervisning af fysiologisk ordblinde få dem til at stirre på skreven tekst i stedet for at se den. At stirre er ikke at se. Når de går ud af skolen og øjnene får fred for læseundervisning, vil mange fysiologisk ordblinde udvikle læsefærdighed af sig selv. Uden undervisning. For fysiologisk ordblinde findes der ingen anden vej til læsefærdighed end at lade synet få fred. De skal hverken forhindres i at læse eller opmuntres til at gøre det.

Det er en meget god idé at få den generende hyperacusi, som de så at sige alle lider af, behandlet fysiologisk. Lydbehandlinger kan desensibilisere de alt for sensitive trommehinder. Lydbehandlingen bliver mere effektiv hvis den bliver kombineret med behandlinger hos kiropraktor, kranio-sakral terapeut, osteopat eller anden fysiologisk behandling som fx zoneterapi: Behandlinger der retter op på bindevævets og skelettets funktioner. På den måde bliver en generende hyperacusi behandlet samtidigt både ude- og indefra. Mennesker med generende hyperacusi trænger til al den hjælp, de kan få.

Ordblindhed - en gevinst

Vi fødes med forskellige evner. Ordblindhederne er naturlige variationer på samme måde som nogle fødes med blå øjne og andre med brune. Ordblinde bliver tit en gevinst for samfundet, hvis de får fred og bliver respekteret som de er. Et morsomt eksempel er en professor i sprogvidenskab på Københavns Universitet som er både fysiologisk og neurologisk ordblind. Han kan ikke på egen hånd med sikkerhed skrive et fejlfrit femlinjers brev. Men han er - og har altid været - en god universitetslærer i sprogvidenskab. Hans eksempel har betydning fordi det viser, at fysiologisk ordblinde kan nå de højeste poster i samfundet. Det viser også at al den læseundervisning som sprogvidenskabsmanden har fået, ikke har givet ham læsefærdighed. Og at al den viden om det danske sprogs grammatik, som han har tilegnet sig, og som er betydeligt større end andre eksperters, ikke er ham til hjælp når han skal skrive endelser. Hvorfor skulle indsigt i grammatik så være til nytte for ordblinde skolebørn?

Særlige Behov

I en skoleklasse vil der næsten altid være en eller flere elever der mistrives i skolen. Det bliver gensidigt. Skolen mistrives også med dem. De kaldes ofte for elever med Særlige Behov. De har et særligt behov for at slippe af med skolen. Men det går begge veje. Skolen har også et særligt behov for at slippe af med dem, for den kan ikke stille noget op med dem, og de generer undervisningen i klassen.

Vil du læse noget mere om det? Der findes en e-bog. Du finder den på www.saerligebehov.com. Den er skrevet af Kaare p Johannesen.

Hold jer fra Niels

Mennesker der ender i den absolutte elite indenfor kunst, håndværk og videnskab, har så at sige altid været skoleelever med særlige behov. De tænker tit tilbage på deres skoletid med raseri og afsky.

Det er mellem de elever som skolen ikke kan stille noget op med, og som ikke kan stille noget op med skolen, at grundlæggerne af store fremskridt og betydelige opdagelser er at finde. En af dem er den danske atomfysiker Niels Bohr hvis livsværk kom til at ligge til grund for hele den digitale tidsalder. Han skabte fundamentet for internet, moderne computere og mobiltelefoner. Vi havde som samfund det held, at hans tante var hans skoleinspektør. Hun indskærpede sine lærere at "I holder jer fra Niels!"

Nødvendige for samfundet

Lad os indse, at de elever der blomstrer sammen med skolen, og de elever der tværtimod visner i skolen, og som viser særlige behov, er lige nødvendige. Det er mellem dem der klarer sig godt i skolen, at vi finder de mennesker som opretholder samfundet. Det er mellem dem som skolen ikke kan nå, at vi finder de mennesker der ender med at udvikle samfundet og bringe det videre.

Skolen må og skal have kvalificerede undervisningstilbud til elever der ikke kan læse, og som godt nok kan høre, men som ikke kan høre efter, fordi de lider af den smerteoverfølsomme hørelse, som kaldes Hyperacusi, og som pædagogerne kalder Mangelfuld Sproglydopfattelse.

Den der bekæmper ordblindhed hos andre, bekæmper ordblinde

Se ikke på ordblindhed som noget der skal rettes på. Forsøg ikke at undervise ordblinde ud af ordblindheden, for det har aldrig kunnet lade sig gøre. Den der bekæmper ordblindhed hos andre, bekæmper ordblinde.

Hjælp ordblinde med deres generende hyperacusi!

Teksten er stillet til rådighed af Klinik for Hyperacusi i Hellerup. www.hyperacusia.com eller www.ordblind.dk. Se også Videncenter for Hyperacusi, www.hyperacusi.dk

Ansvarlig over for loven er Kaare p Johannesen.