Videncenter for Ordblindhed

 

 

 

ORDBLINDHED

 

Ordblindhed er defineret ved at synet ikke kan opfatte skrift. Tilstanden er præcis hvad ordet Ordblindhed siger. Ordblindhed er et lægeligt, klinisk begreb. Ulykkeligvis blev det givet videre til lærere, psykologer og humanistiske videnskabsmænd som ikke har faglige forudsætninger for at have med det at gøre.

Ordblinde sanseopfatter skrift på en helt anden måde end mennesker som ikke er ordblinde, gør. Deres syn har svært ved at holde et bogstav eller et ord fast. Eller synet nægter totalt at medvirke.

Ordblinde er en form for det, som lægevidenskaben kalder "Visuel Agnosi". Ved visuel agnosi ser øjnene noget som de har set mange gange før, og som de udmærket kender, men som sanseopfattelsen alligevel ikke genkender.

Den ene form for Ordblindhed

- opstår når ligevægtsorganet i Det indre Øre mangler kræfter til at styre øjnenes syn og automatiske synsbevægelser. Det er det, der fører til mangelfuld eller manglende evne til at synsopfatte skrift. Det hedder Den Fysiologiske Ordblindhed. Fysiologisk ordblindhed har med samspillet mellem kroppen på den ene side og ligevægtsorganet i Det indre Øre på den anden side at gøre. Ikke med hjernen. Det er en form for ordblindhed der er let at erkende, men den er desværre også u-udforsket. Det regnes nemlig for at være kontroversielt at ordblinde ikke kan synsopfatte skrift. For dermed skrider grundlaget for at læseundervise dem. Selv om den aldrig har kunnet vise positive resultater, har læseundervisning af ordblinde altid været en stabil indtægtskilde for lærere og psykologer. Derfor er fysiologisk ordblindhed gjort til et videnskabeligt tabuområde.

En bivirkning af en bivirkning af en bivirkning af en egenskab ved kroppens bindevæv

Fysiologisk ordblindhed er en almindelig bivirkning af føle- eller smerteoverfølsom høreopfattelse. En tilstand som kaldes Hyperacusis eller Generende Hyperacusis. Ca. en femtedel af den samlede befolkning ser ud til at være ramt. Der findes et Videncenter for Hyperacusi hvor tilstanden er beskrevet mere indgående. Se www.hyperacusi.dk

Både hyperacusi og generende hyperacusi opstår når skelettet er så fastlåst eller så overbevægeligt i sine led, at ligevægtsorganet i det indre øre får svært ved at opretholde en rimelig kropsbalance og derfor tømmer det indre øre i sin helhed for energi. Også høreorganet.

Generende hyperacusi ligger ikke alene til grund for ordblindhed, men for alle de tilstande som under ét kaldes Særlige Behov: ADHD, HSP, ukoncentrerethed, autisme osv. Fælles for en femtedel af alle skoleelever er at de har generende hyperacusi. Det gør at de meget dårligt tåler at være inden døre i fx en skoleklasse. Og at den mangelfulde høreopfattelse som hyperacusis fører til, tit afskærer dem fra at forstå hvad der bliver sagt, og hvad fx en skoletime handler om. Det er den mangelfulde høreopfattelse der mere eller mindre afskærer dem fra at få gavn af skoleundervisning.

På grund af ukendskab til tilstanden er det svært for skolerne at skabe et miljø hvor elever og lærere, der er ramt af generende hyperacusi, både kan opleve gode skoledage og få en god samlet tilværelse i skolen.

Ordblindhed er kun én af de mange følger, som generende hyperacusi kan få. Men det er antagelig den almindeligste af dem.

Ustabile skeletfunktioner der fører til generende hyperacusi og til dens mange bivirkninger - ikke mindst fysiologisk ordblindhed - opstår i reglen i forbindelse med bestemte, arvelige bindevævstyper hvor der er forholdsvis få faste fibre i forhold til de løse.

Det vil sige at fysiologisk ordblindhed er en bivirkning af generende hyperacusi, som igen er en bivirkning af at det indre øre mangler energi til at modtage og videresende sansesignaler. Energimanglen er en følgevirkning af ustabile skeletfunktioner som kan følge med bestemte arvede bindevævstyper. Oftest den, der fremkalder den tilstand, vi kalder Hypermobilitet.  Fysiologisk ordblindhed er altså en bivirkning af en bivirkning af en bivirkning af en bestemt egenskab ved kroppens fysiologi.

Hypermobilitet er ikke Hyperacusi. Men hypermobilitet fører ofte til hyperacusi. Generende hyperacusi er antagelig lige så almindelig udbredt i befolkningen som overfølsomhed og allergi. Den kan ikke alene føre til fysiologisk ordblindhed, men også til de tilstande som vi kalder fx ADHD, tinnitus, hovedpine, depression, autisme, søvnforstyrrelser, angst, ufrivillig vandladning, ukoncentrerethed og tvangstanker, som alle er bivirkninger af hyperacusi.

Hvis en bivirkning skal bedres eller kureres nytter det overhovedet ikke at herse med bivirkningen selv. Her er grunden til at læsetræning med ordblinde aldrig har vist positive resultater, som har kunnet dokumenteres. Prøv i stedet at rette op på de grundlæggende årsager til bivirkningen.

Erfaringer

Ordblinde kommer i skole hvor de lærer at de ikke kan læse. Forældrene får så besked på at læsetræne med deres barn hjemme. De kan dårligt gøre noget værre. Hvad faglærte skolelærere ikke kan udrette, kan ordblindes forældre endnu mindre. De ordblinde kommer hjem og erfarer at de heller ikke kan læse derhjemme.

Læsetræning hjemme går ud over fritiden og skader både forholdet mellem forældre og barn og det ordblinde barns selvrespekt. Der har aldrig kunnet vises nogen positiv virkning af at læsetræne hjemme. Tværtimod holder det barnet fast i sin ordblindhed. Læsetræning hjemme skader.

Et forældrepar kom til Klinik for Hyperacusis med en 13-årig dreng som læste glimrende, når sommerferien havde varet et par uger. Men når ferien sluttede og han kom i skole igen, blev han læseblokeret. Vi sagde til dem, at de allerede havde opskriften på hvad de skulle gøre ved det. Det var ikke noget, vi behøvede at blande os i.

De fleste ordblinde har dage hvor de oplever at have læsefærdighed. Det er også almindeligt at de kan læse en halv side eller i det mindste nogle linjer, før øjnene ikke vil mere. I begge tilfælde vil læseundervisning terpe noget som barnet allerede kan; nemlig læse. Synet kan bare ikke blive ved med at gøre det. I begge tilfælde vil læsetræning gøre mere skade end gavn.

Lad den ordblinde læse så meget som hans eller hendes øjne selv vil: Vejskilte og butiksreklamer der kommer af sig selv. Tekster til computerspil, undertekster på tv. Tegneserier og bøger for den sags skyld. Men sørg for at den ordblinde ikke øver sig i at læse for at blive bedre til det. Læsetræning har præcis den modsatte virkning. Læsetræning lærer den ordblinde at læse med forstanden. Forstanden har mange udmærkede egenskaber, men læse kan den ikke. Det eneste sted der kan hentes læsefærdighed er i øjnene, og de skal gøre det af sig selv.

Så snart et ordblindt barn ser på en fjernsynsudsendelse med undertekster, vil barnets øjne prøve på at følge med i dem. Fjernsynsudsendelser med undertekster er noget af den bedste og mindst skadelige læseundervisning der findes. Grunden er at det ikke har karakter af at være læseundervisning. Virkningen kan endda tænkes at være gavnlig.

Klinik for Hyperacusis behandlede en 12-årig dreng der ikke kunne læse dansk. Men han læste glimrende og ugeneret engelsk. Et sprog som han havde lært sig selv ved at se fjernsyn. I skolen havde de lært ham at han ikke kunne læse dansk, men ingen havde endnu overbevist ham om, at han ikke kunne læse engelsk.

Den ordblindes eget reelle problem er sjældent den manglende læsefærdighed. Selv om han eller hun får tudet ørerne fulde om hvor forfærdeligt det er at være ude af stand til at læse. Det er oftere de alt for sensitive trommehinder, som generer.

En anden form for ordblindhed

- er meget godt udforsket. Det er den Neurologiske. Neurologisk ordblinde har sjældent større problemer med at læse, men de har svært ved at finde ud af hvad der er højre og hvad der er venstre. Neurologisk ordblinde er Retningsforstyrrede. Helt korrekt udtrykt har de svært ved at orientere deres sanseindtryk i funktioner af tid, rum og retning. Vanskelighederne har muligvis med hjernens funktioner at gøre. Vi ved det ikke.

De der kun er neurologisk ordblinde, klarer sig som regel rigtig godt i skolen. De siger tit med al mulig ret: "Jeg er ikke ordblind". Det vil sige at de ikke er fysiologisk ordblinde. Deres ordblindhed afskærer dem hverken fra at læse eller at skrive, men for mange af dem er b og d det samme bogstav, og de kan komme til at bytte om på både bogstaver og ord. Både når de læser og når de skriver. Når de gør det, er det ikke stavefejl. Det er Ordblindeforvekslinger. Ingen læseundervisning i verden og ingen irettesættelser kan lære neurologisk ordblinde at undgå ordblindeforvekslinger.

Det er svært at forstå at de neurologisk ordblinde som regel vil være meget gode læsere. Men neurologen dr. med. Knud Hermann som fandt den neurologiske ordblindhed og beskrev den i bogen Om medfødt ordblindhed fra 1955, havde det problem at de humanistiske videnskabsmænd, der ledede ordblindeforskningen - og som stadig leder den - ikke havde nogen videnskabelig definition på hvad de forstod ved begrebet Læsning. Det har de stadig ikke. Derfor kunne de ikke give videnskabsmanden Hermann en videnskabelig definition på hvad de forstod ved Læsning eller Læsefærdighed. Så måtte han holde sig til den retningsforstyrrelse som de fleste fysiologisk ordblinde viser, samtidig med at deres øjne mangler evnen til at synsopfatte skrift. De humanistiske forskere afskar Hermann fra at forbinde begrebet Ordblindhed med begrebet Læsning.

Efter Hermann er der ikke forsket videnskabeligt i ordblindhed. Der er forsket videnskabeligt i bogstaver og i fx Sproglydopfattelse, men det har meget lidt med Ordblindhed at gøre. Meget lidt. Det gale er at det er humanistiske forskere, der forsker. Tilstanden Ordblindhed hører under lægevidenskaben og har altid gjort det. Ordblindhed kan bedres eller kureres med fysiologiske behandlinger af dels kroppen, dels det indre øre. Hvis behandlingerne får til virkning at det indre øre får kræfter til at udvikle automatisk synsmotorik over for skreven tekst, vil læsefærdighed i reglen opstå af sig selv. Jo mindre der bliver læseundervist, des hurtigere vil det gå.

De blander sig

Ordblinde har tit begge former for ordblindhed samtidig. De har både den fysiologiske ordblindhed, der forhindrer deres øjne i at synsopfatte skrift, og den neurologiske ordblindhed der kunne have gjort dem til særligt gode læsere, hvis deres fysiologiske ordblindhed ikke havde stillet sig i vejen.

Resultatet af at den humanistiske videnskab kom til kort over for læsning og læsefærdighed blev, at Hermanns videnskabelige ordblindedefinition kom til at definere en forstyrrelse af sanseopfattelsen som ikke nødvendigvis fører til læsevanskeligheder, men som han fandt hos de fleste af eleverne på Ordblindeinstituttet, som den gang lå i Hellerup ved København.

Humanisterne lagde Hermanns Ordblindesyndrom - som det hedder - på is. De kunne ikke gøre andet. Deres uddannelse og deres fag giver dem ikke noget grundlag for at opfatte og forstå sammenhænge, der har med kroppen og dens fysiologi at gøre, og med læsning og læsefærdighed. Erfaringen har vist, at er du videnskabsmand, og skal du begribe at læsning er en legemlig færdighed der udføres med øjnene, skal du ikke være en humanistisk udannet videnskabmand.

Velbegavede

Flertallet af ordblinde er velbegavede. Det gælder begge former for ordblindhed. Ordblinde har bogligt talent. Men hvis de er fysiologisk ordblinde og derfor ikke kan udvikle synsopfattelse af skrift, kan deres boglige talenter dårligt komme til udtryk. Selv om det sker. Der findes en del fremragende skribenter som har fysiologisk ordblindhed. Navnlig mellem kunstnere og naturvidenskabsmænd.

Tæller vi den neurologiske ordblindhed med, er der mange flere mennesker, end man skulle tro, der er ordblinde. Derfor er både fysiologisk og neurologisk ordblindhed almindelige og normale tilstande. Grundholdninger der går ud på at almindelige og normale tilstande skal bekæmpes, bekæmper mennesker.

Stor forstand

Begge former for ordblindhed vil i reglen hænge sammen med at man i det hele taget har besvær med at udvikle automatiske færdigheder. Hvad det er for automatiske færdigheder, den ordblinde ikke kan udvikle, er meget forskelligt fra den ene ordblinde til den anden. Men besværet fører som regel til at den ordblinde udvikler en forstand der kan blive meget stor, fordi den skal træde i stedet for alt det, som den ordblinde ikke kan få til at fungere automatisk. Fx er det normalt at begge former for ordblindhed følges med gode matematiske evner og færdigheder. Grunden er at regning og matematik kræver forstand og analyse. Læsning derimod kræver at forstanden bliver koblet fra, så øjnene kan få fred til at synsopfatte. Læsning er at synsopfatte skrift. Forstanden vil stille sig i vejen for synsopfattelsen, som skal fungere automatisk. Ikke viljestyret.

Lad synet få fred

Skoleelever der er fysiologisk ordblinde, har næsten altid været udsat for undervisningsterror i det håb, at undervisningsterror kan bekæmpe deres ordblindhed. I stedet har terroren bekæmpet de ordblinde. Det har ført til at de lærer at skjule deres ordblindhed og at lade som om de i virkeligheden kan læse. Men ingen læseundervisning i verden kan få det indre øres balanceorgan til at fungere så godt, at det kan få øjnene til at udvikle læsefærdighed. Tværtimod vil læseundervisning af fysiologisk ordblinde få dem til at stirre på skreven tekst i stedet for at se den. At stirre er ikke at se. Når de går ud af skolen og øjnene får fred for læseundervisning, vil mange fysiologisk ordblinde udvikle læsefærdighed af sig selv. Uden undervisning. For fysiologisk ordblinde findes der ingen anden vej til læsefærdighed end at lade synet få fred. De skal hverken forhindres i at læse eller opmuntres til at gøre det.

Det er en meget god idé at få den generende hyperacusis, som de så at sige alle lider af, behandlet fysiologisk. Lydbehandlinger kan desensibilisere de alt for sensitive trommehinder. Behandlingen bliver mere effektiv hvis den bliver kombineret med behandlinger hos kiropraktor, kranio-sakral terapeut, osteopat eller anden fysiologisk behandling som fx zoneterapi: Behandlinger der retter op på bindevævets og skelettets funktioner. På den måde bliver en generende hyperacusis behandlet samtidigt både ude- og indefra. Mennesker med generende hyperacusis trænger til al den hjælp, de kan få.

Ordblindhed - en gevinst

Vi fødes med forskellige evner. Ordblindhed er en naturlig variation på samme måde som nogle fødes med blå øjne og andre med brune. Ordblinde bliver tit en gevinst for samfundet hvis de får fred og bliver respekteret som de er. Et morsomt eksempel er en professor i sprogvidenskab på Københavns Universitet som er både fysiologisk og neurologisk ordblind. Han kan ikke på egen hånd med sikkerhed skrive et fejlfrit femlinjers brev. Men han er - og har altid været - en god universitetslærer i sprogvidenskab. Hans eksempel har betydning fordi det viser, at selv fysiologisk ordblinde kan nå de højeste poster i samfundet. Det viser også at al den læseundervisning han har fået, ikke har givet ham læsefærdighed. Og at al den viden om det danske sprog, som han har tilegnet sig, og som er betydeligt større end andre eksperters, ikke er ham til hjælp når han skal stave korrekt eller skrive endelser.

Særlige Behov

I en skoleklasse vil der næsten altid være en eller flere elever der mistrives i skolen. Det bliver gensidigt. Skolen mistrives også med dem. De kaldes ofte for elever med Særlige Behov. De har et særligt behov for at slippe af med skolen. Men det går begge veje. Skolen har også et særligt behov for at slippe af med dem, for den kan ikke stille noget op med dem, og de generer undervisningen i klassen. Men i en skoleklasse vil der også være elever der klarer sig fremragende. De passer til skolen, og skolen passer til dem. De får topkarakterer.

Vil du læse noget mere om det? Den bedste bog der er skrevet om særlige behov (set fra børnenes side) er udgivet som e-bog. Du finder den på www.saerligebehov.com. Den er skrevet af Kaare p Johannesen.

Hold jer fra Niels

Mennesker der ender i den absolutte elite indenfor kunst, håndværk og videnskab, har så at sige altid været skoleelever med særlige behov. De tænker tit tilbage på deres skoletid med raseri og afsky.

Andre har været gode til at gå i skole. De har fået topkarakterer. De kan ende i højt betroede stillinger hvor de opretholder samfundets funktioner. De kan ende med at få en af de doktorgrader, som akademikere går rundt og giver hinanden. De kan få en dannebrogsorden. Men længere driver de det sjældent.

Det er mellem de elever som skolen ikke kan stille noget op med, og som ikke kan stille noget op med skolen, at grundlæggerne af store fremskridt og betydelige opdagelser er at finde. En af dem er den danske atomfysiker Niels Bohr hvis livsværk kom til at ligge til grund for hele den digitale tidsalder. Han skabte fundamentet for internet, moderne computere og mobiltelefoner. Vi havde som samfund det held, at hans tante var hans skoleinspektør. Hun indskærpede sine lærere at "I holder jer fra Niels!"

Nødvendige for samfundet

Lad os indse, at de elever der blomstrer sammen med skolen, og de elever der tværtimod visner i skolen, og som viser særlige behov, er lige nødvendige. Det er mellem dem der klarer sig godt i skolen, at vi finder de mennesker som opretholder samfundet. Det er mellem dem som skolen ikke kan nå, at vi finder de mennesker der ender med at udvikle samfundet og bringe det videre.

Skolen må og skal have kvalificerede undervisningstilbud til elever der ikke kan læse, og som godt nok kan høre, men som ikke kan høre efter, fordi de lider af den smerteoverfølsomme hørelse, som kaldes Hyperacusis.

Den der bekæmper ordblindhed hos andre, bekæmper ordblinde

Se ikke på ordblindhed som noget der skal rettes på. Forsøg ikke at undervise ordblinde ud af ordblindheden, for det har aldrig kunnet lade sig gøre. Den der bekæmper ordblindhed hos andre, bekæmper ordblinde.

Hjælp ordblinde med deres generende hyperacusis!

Teksten er stillet til rådighed af Klinik for Hyperacusi i Hellerup. www.hyperacusia.com eller www.ordblind.dk. Se også Videncenter for Hyperacusi, www.hyperacusi.dk

Ansvarlig over for loven er Kaare p Johannesen.